kort over pullerter

Pullerter på Torvet

07. oktober 2019

Billister vil blive hjulpet ind/ud under testkørslerne.

De nordligste pullerter vil i første omgang blive taget i brug i weekender fra lørdag d. 5. oktober. Fra mandag den 21. oktober vil de nordligste pullerter også bliver taget i brug på hverdage.

Pullerterne er et forsøg med fredeliggørelse af Torvet, som i første omgang løber indtil den 31. december 2019. Pullerterne mod Holsteinsgade, som kan afspærre parkeringspladserne i den sydlige del af Torvet, bliver ikke taget i brug endnu.

Fredeliggørelse af Torvet er del af realisering af Odder Kommunes byudviklingsstrategi. Formålet med fredeliggørelsen er at give bedre vilkår for et attraktivt torvemiljø, hvor kulturelle aktiviteter, caféliv og torvehandel kan udfolde sig.

Du kan læse mere om byudviklingsstrategien her.

Odder Kommune har udsendt dette orienteringsbrev om ibrugtagning af pullerter til lodsejere og lejere på Torvet og den vestlige del af Rosensgade.

Hvad gør man, hvis pullerterne ikke virker? 

Hvis pullerterne ikke vil køre ned ved brug af adgangsbrik eller kode, skal du kontakte: 

Fælles Drift og Service indenfor normal arbejdstid (man-torsdag fra 7.00 – 15.45 og fredag fra 7.00 – 12.15) på tlf. nr. 8780 3663

Udenfor normal arbejdstid kan Østjyllands Brandvæsen kontaktes på tlf. nr. 8612 1455