Østermarksvej er blevet mere sikker

30. april 2020

I november sidste år var det meningen at Østermarksvej skulle være blevet til en 2-1-vej, men det arbejde blev forsinket på grund af de store mængder regn. Men det arbejde er nu færdigt, og dermed er vejen blevet mere sikker for især cyklister.

Den nye 2-1-vej strækker sig fra krydset ved Bredgade og Rørthvej til Skovsangervej. Dermed skulle det blive mere sikkert for bløde trafikanter at komme frem til og tilbage fra for eksempel Stenslundscentret eller børnehaven Bifrost.

Men hvad er en 2-1-vej, spørger du? Det er kort fortalt en vejstrækning, hvor der er trafik i begge retninger, men kun en vejbane for biler. Det er en vejtype, som tit anvendes på strækninger, hvor man gerne vil sikre cyklister, men hvor der ikke er plads til at lave en egentlig cykelsti.

Du kan se mere om 2-1-veje i Vejdirektoratets video her: