Ældre borger bliver vaccineret

3. vaccination til sårbare borgere

10. september 2021

Det er Korttid på Ålykkecentret, som bliver de første, der tilbydes 3. vaccination i Odder Kommune. Herefter følger Bronzealdervej, Skovbakkehjemmet og Stenslund.

Medarbejderne er i første omgang ikke omfattet af tilbuddet om 3. vaccination.

Sundhedsstyrelsen anbefaler 3. vaccination, som vil forbedre og forlænge effekten af de første vaccinationer, så man er bedre beskyttet mod Covid-19.

Det vil være læger og sygeplejersker fra Region Midts vaccinationscentre, som vil give beboerne det 3. stik.