Vacciner på et bord

821 Odder-borgere er færdigvaccinerede

18. februar 2021

Foråret 2021 kommer i høj grad til at stå vaccinernes tegn, også i Odder Kommune. I samarbejde med Region Midtjylland og de øvrige sundhedsmyndigheder arbejder vi os støt og roligt igennem målgrupperne i den prioriterede rækkefølge, og her er en hurtig status.

Med seneste opgørelse - den er fra 18. februar – er 1.407 borgere i Odder Kommune begyndt på vaccineforløb og 821 har afsluttet det. Det svarer til omkring 6 procent af kommunens borgere, der er begyndt og 4 procent, som har afsluttet. Det betyder at vi i Odder lægger os solidt i midten af Region Midtjyllands kommuner i forhold til, hvor meget fart der er på vaccineforløbene.

Vi laver løbende statusopdateringer som den her, ligesom du altid kan læse meget mere om vaccinerne på odder.dk/vaccination. Du bliver kontaktet, når det bliver din tur.