Odder vandt pris

I år er det fjerde gang at FO-Aarhus, Arbejdernes Oplysningsfor¬bund (AOF), Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF), Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Fora samarbejder om at afholde aftenskolernes Pris. Prisen hylder de aftenskoler og kommuner, der gør den folkeoplysende voksenundervisning i Danmark til noget ganske særligt.

Odder Kommune vandt prisen som årets aftenskolekommune, der blev uddelt i onsdags, fordi kommunen har fokus på den folkeoplysende voksenundervisnings værdi og kvaliteter.
- Vi er utroligt glade for at vi har vundet. Det var en rigtig god dag og oplevelse, siger Palle Hansen, formand for aftenskolerådet i Odder.

I Odder Kommune arbejdes, der tæt mellem aftenskolerne, politikerne og embedsmændene.
- Vi er rigtigt glade for vores gode samarbejde med kommunen. Prisen går til hele aftenskoleområdet, som alle gør et godt stykke arbejde. siger Palle.

Til at modtage prisen var bl.a. formanden for børn, unge og kulturudvalget, Anne Bonefeld (V), formanden for Folkeoplysningsudvalget Marianne Hundebøll (SF) og direktøren for børn, unge og kultur i Odder Kommune, Karsten Poulsen.