foto af pige med angst

Angstgrupper for børn fra 9 - 12 år og deres forældre

06. februar 2019

Børne- og Familiecentret i Odder Kommune tilbyder gruppebehandlingsforløb for børn og deres familier i Odder.

Når man er angst kan man ofte:

  • Stille mange spørgsmål og have brug for beroligelse.
  • Være meget bekymret og tænke på, hvad der kan gå galt.
  • Foretrække at være sammen med personer, man kender godt, og er tryg ved og holde sig tæt til sine forældre, når man er uden for hjemmet.
  • Have ondt i hovedet eller have mavepine. Man kan svede, ryste eller føle, at det er svært at trække vejret.
  • Undgå ting, som man er bange for, fx at tale i timerne, sove hos sine kammerater og i stedet finde undskyldninger eller blive syg.
  • Have svært ved at sove og tage lang tid om at falde i søvn.

Angstsymptomerne skal være den primære problematik for barnet, og skal være indgribende i barnets hverdag i et sådant omfang, at det ikke kan det samme, som det tidligere har kunnet. Samtidig skal symptomerne have varet mindst 6 mdr.

Angstbehandlingen Cool Kids for børn foregår i grupper á ca. 6 børn og deres forældre og forløber over 10 torsdag eftermiddage af 2 timers varighed fra kl.14.30 – 16.30 i Børne- og Familiehuset. Vi mødes første gang torsdag den 28. marts 2019, og forløbet afsluttes i august. Behandlingen er gratis.

Cool Kids programmet er evidensbasseret og forudsætter at både forældre og børn forpligter sig til at deltage engageret alle 10 mødegange.

For at komme med i Cool Kids-gruppen skal du/I henvende jer ved at sende en kort mail, hvor barnets symptomer beskrives samt hvilken skole barnet går på. Hvis der tidligere har været/er kontakt til Børne- og Familiecentret i Odder, bedes I skrive dette i mailen med samtykke om, at vi må indhente oplysninger herom. Skriv ikke cpr. nr. i mailen.

Mailen sendes til: anne.kildeberg@odder.dk, og skal være modtaget senest 3. marts 2019.

I vil derefter blive kontaktet, og hvis barnet skønnes at ligge inden for målgruppen, vil I blive indkaldt til en forsamtale, hvorefter vi vil foretage den endelige visitation. Da det er usikkert, hvor mange henvendelser der kommer, kan det ikke garanteres, at alle i målgruppen vil kunne tilbydes gruppeforløb med det samme. Forsamtalerne finder sted tirsdag d. 12 marts 2019.

Der kræves ingen henvisning fra læge eller andre professionelle.