Blå Flag-tur ved Sondrup

Lokalhistoriske fortællinger og motion går hånd i hånd på den ca. 4 km lange vandretur ved Sondrup Strand onsdag den 9. august kl. 19 – 21.

I det fantastisk smukke område omkring det gamle fiskerleje, Sondrup Strand, vil der blive fortalt om færgeriet til Alrø, om fiskeriet, om hvorfor Horsens Fjord ”synker”, om stenalderfolket, om skarverne og havørnene på Vorsø og meget mere.

Det er naturvejlederen fra Odder Museum, Ole Sørensen, der tager de fremmødte med tilbage i områdets historiefortælling.

Arrangementet er gratis. For at komme med på turen skal man blot møde op ved Naturstyrelsens P – plads, midt i Sondrup by. Tilmelding er ikke nødvendig.

Der opfordres til at huske praktisk påklædning og fodtøj samt evt. at medbringe kaffe og brød for hyggens skyld.

Vandreturen er en del af en række Blå Flag arrangementer, der arrangeres af Odder Kommune og VisitOdder.

Læs mere om disse arrangementer og de Blå Flag på www.visitodder.dk/blaa-flag