Video: Røgfri arbejdsplads

Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden kører i øjeblikket en kampagne, der hedder Røgfri Fremtid og sætter fokus på at beskytte børn mod tobak. 

I den forbindelse har Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen produceret en video fra Odder Kommune om tiltaget med at gøre kommunen til en røgfri arbejdsplads.

Se videoen her: 

Læs mere på hjerteforeningens hjemmeside

Røgfri Fremtid er en vision om en fremtid, hvor ingen børn og unge ryger og kun de færreste voksne. Visionen løftes i et partnerskab, som TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse har taget initiativ til, og som inviterer alle, der kan dele vores vision, til at blive en del af bevægelsen for en fremtid uden røg.

Odder Kommune støtter som organisation op om kampagnen og målet om et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end fem procent af den voksne befolkning ryger.

- Rygning er en af de største sundhedsmæssige udfordringer, vi har. Derfor er det utroligt vigtigt at arbejde med at forebygge, at børn og unge begynder at ryge, og det er naturligt for os at støtte Kræftens Bekæmpelses kampagne om Røgfri Fremtid. Vi har i 2016 indført røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser, og kan dermed også medvirke som rollemodeller for vores børn og unge i Odder Kommune, siger kommunaldirektør Henning Haahr.

I forhold til at være partnere på kampagnen vil byrådspolitikkerne i Odder Kommune tage stilling til dette senere. 

En international bevægelse
Røgfri Fremtid er en del af en international bevægelse og er forankret i WHO’s rammekonvention om tobak. Her har Danmark forpligtet sig til at beskytte både nuværende og kommende generationer mod følgerne af tobaksbrug.

180 lande har indtil videre skrevet under på konventionen og forpligtet sig til at beskytte deres børn og unge mod tobak. Røgfri Fremtid henter inspiration hos de lande, som har formuleret konkrete mål for, hvornår de vil være røgfri.

Røgfri Fremtid er et fællesskab
Visionen for Røgfri Fremtid er en fremtid, hvor vores børn og børnebørn kan trække vejret frit, fordi tobak ikke længere er en del af deres liv. Det skal realiseres i et fællesskab af partnere, der deler den samme vision.

Følg kampagnen på facebook

Læs mere på rogfrifremtid.dk

Kampagnen manifest

Vi vil ikke give tobakken videre til den næste generation

Det triste faktum er dog, at 40 børn og unge begynder at ryge hver eneste dag.

Det er skræmmende mange, for det er ikke oplysning, der mangler.

Alle ved, hvor usundt det er at ryge.

Vi mangler handling.

Det er vores fælles ansvar at bringe antallet af unge rygere ned og sørge for, at Danmarks børn aldrig tænder den første cigaret.
Det er svært at holde op med at ryge, så det skal også være svært at begynde.

Det er vores fælles ansvar at sætte handling bag vores ønske om en røgfri fremtid.

Lad os vise, at vi er mange, der vil det samme.