Odder Museum

Efterårsaktiviteter for børn på Odder Museum

30. september 2019

Arrangementerne retter sig mod børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn på besøg.

Museet tilbyder tre arrangementer: tirsdag - ”Roelygter, byggrød og fortælling”, onsdag – grævling, et arrangement om jagt og dyr, og torsdag tager vi på opdagelsestur.

 Roeygte

Roelygter, byggrød og fortælling

Tirsdag den 15. oktober kl. 10.00 – 12.00

I gamle dage lavede man roelygter om efteråret, dels for hyggens skyld, men også for at lave sjov med naboerne. De kunne godt blive lidt forskrækkede over et uhyggeligt, lysende roelygte-ansigt udenfor vinduet efter mørkets frembrud!

Vi skal denne formiddag hygge os med selv at lave roelygter og prøve at lave byggrød, som man lavede den i gamle dage. Formiddagen afsluttes med, at vi smager på byggrøden og samtidig med bliver der fortalt historier.

Alle børn får naturligvis deres roelygte med hjem.

  • Tilmelding: Ingen.
  • Mødested: Odder Museum, Møllevej 3-5
  • Pris: 50 kr. pr. barn.
  • Hjælpere: Naturvejleder Ole Sørensen, Odder Museum og frivillige fra museets støtteforening.

 

Pige med ræv

Grævling, ræv, bueskydning, tegning, bål, pandekager og historiefortælling

Onsdag den 16. oktober kl. 10.00 – 13.00

På museet har vi fået indleveret en trafikdræbt grævling, og jægere har skudt en ræv. Naturvejleder Ole Sørensen, Odder Museum, vil fremvise og fortælle om de smukke dyr, som ræven og grævlingen er. Sammen med Erik Moes vil børnene prøve at skyde til måls med bue og pil. I jagtudstillingen kan du lære at tegne dyr efter udstoppede modeller. Det sker sammen med tegner Per Madsen. Ved bålet vil der være pandekager, saft og historiefortælling.

En formiddag med jagt- og dyretema med masser af aktiviteter, røde kinder og højt humør.

  • Tilmelding: Ingen.
  • Mødested: Odder Museum.
  • Påklædning: Varmt tøj, evt. vindtæt, som kan tåle lidt af hvert.
  • Pris: 50 kr. pr. pers.

 

På opdagelsestur

Torsdag den 17. oktober kl. 13.00 – 15.00

Opdagelsesture med Odder Museum er meget populære, og derfor laver vi nu en ny opdagelsestur.

Sammen tager vi på opdagelse og undres over, hvad vi kan finde af forunderlige ting på en knap 3 km lang, travetur. Vi vil helt sikkert få mulighed for at se flere forskellige dyr på turen og høre mange spændende og finurlige historier. Tempoet er afpasset, så også de mindste kan følge med.

Vi slutter gåturen af med boller og kakao i museets cafe´.

Dette arrangement kræver tilmelding på grund af den normalt store interesse og begrænset deltagerantal!

  • Tilmelding: Odder Museum, 86540175 i åbningstiden.
  • Mødested: Odder Museum.
  • Medbring: udetøj og praktisk fodtøj (støvler)
  • Pris: 50 kr. pr. person.
  • Opdagelses-rejsefører: Naturvejleder Ole Sørensen.
  • Alder: fra fire år.

 

Kontaktoplysninger:

Ole Sørensen, naturvejleder Moesgaard Museum, Afdeling Odder Museum Rosensgade 84, DK-8300 Odder  + 45 86540175 - 23447039 os@moesgaardmuseum.dk