En løvfrø

Hør løvfrøens kvækken i Odder vestby

02. maj 2019

Fra sit overvintringssted på land bevæger løvfrøen sig om foråret ned til vandhullet for at yngle. Hannerne kvækker i vandoverfladen i vandhullet, hvorved hunnerne lokkes dertil. De kvækker med deres meget kraftige stemme fra vandet om natten, og de danner kor, hvor de kvækker "om kap".

Deres vedvarende og ru kvækken lyder nærmest som "rak-rak-rak-rak" eller "kræk-kræk-kræk-kræk". På 5 meters afstand kan et stort kor på 100-300 hanner kvække ved en lydstyrke på 71-79 dB, mindre kor 55-70 dB.

Klik på billedet for at høre løvfrøens kvækken i Odder vestby

Hvis du vil vide mere om løvfrøen tjek hjemmesiden Fugle og natur.