Kunst på væggen i VitaPark

Har du lyst til at udstille i VitaPark?

17. juni 2020

Udstillingsgangen løber fra Indgang B og giver adgang til VitaParks mødelokaler, Kantine, Administrationskontoret og en afdeling i Forebyggelse og Rusmidler.

Udstillingsgangen er et knudepunkt, og herfra er du forbundet med hele VitaPark med trappe- og elevatoropgange.

Udstillede værker er her til glæde for mange i det daglige - både borgere og medarbejdere.

Har du lyst til at udstille?

Alle kan udstille på Udstillingsgangen - og vi hører meget gerne fra dig, hvis du er interesseret.

Udstillingsgangen egner sig primært til væghængte værker. Som udstiller har du 16 galleriskinner a 120 cm med tilhørende wireophæng til rådighed.

Er I to, flere eller en hel forening?

…så lyder det spændende! I er meget velkomne til at lave en gruppeudstilling.

Kontakt VitaPark Administration for at høre mere: vitapark@odder.dk