sko foran pejs og teksten "hold hvid januar"

Hold hvid januar

02. januar 2019

Jul er lig med flere kalorier og mere alkohol. Og januar er lig med nytårsfortsæt. Kampagnen Hvid Januar opfordrer til, at man tager en frisk start på året med en måned uden alkohol.

Odder Kommune bakker op om kampagnen, som du kan læse mere om på www.hvidjanuar.dk

HVAD ER HVID JANUAR?
HVID JANUAR er en måned helt uden alkohol. Ideen er at tage en længere periode uden alkohol. Altså ingen vin, ingen øl og ingen spiritus i en måned. På den måde får du brudt vanen og mærker en forskellen.

BRYD VANEN
For mange er alkohol blevet en vane. For de fleste er det svært at lægge livsstilen om, hvis ikke man tager en beslutning og handler. Derfor er HVID JANUAR en god anledning for dig, der gerne vil drikke mindre - og leve sundere. En måned helt uden alkohol sætter fokus på forbruget, du bliver mere bevidst om, hvornår tilfældige genstande og tomme kalorier ryger ned. Det har for mange den positive effekt, at forbruget bliver lavere - også på længere sigt.

Gode råd
De fleste vil ikke have svært ved at holde HVID JANUAR, men det kan være godt at forberede sig lidt.:

- Skriv en liste med dine gode grunde til, hvorfor du vil drikke mindre.
- Tænk over, hvornår det er svært og hvornår det er nemt at droppe alkoholen
- Fortæl venner og familie at du holder HVID JANUAR.
- Hold evt. HVID JANUAR sammen med en anden, kæresten, konen eller kollegaen – eller få din arbejdsplads, håndboldholdet eller din bridgemakker med.
- Hav ikke alkohol derhjemme – eller sæt det langt væk, så du ikke bliver fristet.
- Drik noget andet, fx alkoholfri øl eller vin, smoothies, juice eller kaffe.
- Drop alkoholen - Gør noget andet end det du ville have gjort – gå en tur eller snak med en ven
- Sig nej tak – jeg holder HVID JANUAR, hvis du bliver budt.