Inklusion er en fælles opgave

"Vi har valgt at holde et åbent møde om inklusion, fordi det er en opgave, vi skal klare sammen. Det er en fælles opgave, og processen skal være åben, så alle kan følge med". Sådan sagde formanden for børn, uddannelse og kulturudvalget Lone Jakobi (A), da hun indledte mødet om inklusion på Vestskolen, afd. Skovbakken mandag aften. 

150-200 var mødt op for at høre om undersøgelsen af, hvordan inklusionen fungerer i kommunen, og hvordan indsatsen kan styrkes.

-  Baggrunden for undersøgelsen er, at der frem mod sommerferien var 26 børn, der skulle have specialtilbud. Det kom bag på os, og derfor ville vi have en analyse af området, fortalte Lone Jakobi.

Hun tilføjede, at vi stadig befinder os i analysefasen, men at næste skridt er at tage stilling til, hvor der skal sættes ind. 

Dyssegaard og Egelund

Analysen af inklusion i Odder Kommune er udarbejdet af psykolog og Ph.d Camilla Dyssegaard, suppleret af professor Niels Egelund, De fortalte begge om analysen og resultaterne på mødet.

- Der er mange gode initiativer i kommunen og meget velvilje, sagde Camilla Dyssegaard, mens Niels Egelund tilføjede:

- Det er tydeligt, at der er et engagement i kommunen og en identitet. Man kan mærke, at I brænder for det lokale og institutionerne, sagde han.

De gennemgik resultaterne i rapporten. Læs rapporten.

Derudover påpegede de en række områder, hvor der er udfordringer, og hvor der kan sættes ind (Læs i bunden af denne artikel). 

Flyttede ud efter alarm

Hele mødet flyttede derefter ud i skolegården, da brandalarmen blev aktiveret. (Det vidste sig senere, at alarmen skyldtes røg på et toilet, men ingen ild). 

Direktør for Børn, Unge og Kultur, Karsten Poulsen, fortalte, at nu indledes næste skridt i processen.

- Det er vigtigt, at vi tydeligt prioriterer, hvilke områder vi sætter ind på først. Vi fortsætter vores analyse, men når vi vender en sten og finder noget, der skal forbedres, så vil vi gøre det løbende. Men alting kan ikke ske på en gang, sagde Karsten Poulsen, der også fortalte, at der er nedsat tre arbejdsgrupper, der arbejder videre med inklusion i maj og juni. Der er også nedsat fire referencegrupper.

- Og vi vil fortsætte dialogen og den åbne tilgang, så jeg er rigtig glad for, at der er mødt så mange op i dag, sagde Karsten Poulsen.  

Derefter var der flere, der spurgte til undersøgelsen og rapporten, og der var mulighed for tale videre i mindre grupper.

Fakta: Opmærksomhedspunkter fra rapporten

Analyserne viser, at der er en række opmærksomhedspunkter, det er vigtigt at tage op i det kommende arbejde i Odder Kommune:

  • Der er behov for at udarbejde strategier og målsætninger for inklusionsindsatser både på den enkelte institution og på det overordnede kommunale niveau. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i 2015 er udarbejdet en handleplan for 0-18-årsområdet for udviklingen af inkluderende fællesskaber, som ikke er effektueret.
  • Det er nødvendigt at styrke tidlig opsporing og indsatser for, at børn og elever hurtigst muligt kan få iværksat den støtte, de har brug for i almenmiljøet. Det vil være en styrke at inddrage sundhedsplejen mere i dette arbejde.
  • Det er konstateret, at der er mange problemer forbundet med de overgange, der er i børn og unges liv, hvorfor der er behov for nogle overordnede strategier for kommunen og de enkelte dagtilbud og skoler. Det vil være en fordel, at afgivende institutioner og modtagende institutioner udarbejder fælles retningslinjer for dette samarbejde.
  • Der vil med fordel kunne etableres en højere grad af elevinddragelse og et tættere forældresamarbejde, således at der er en gensidig forståelse for medarbejdernes, elevernes og forældrenes forventninger og målsætninger. 
  • Et udbygget samarbejde mellem almen- og specialområdet vil være en fordel. Specialtilbuddene kan være med til at styrke almentilbuddet, og et udbygget samarbejde vil også skabe bedre muligheder for delinklusion eller inklusion af elever.
  • Der bør i forhold til kompetenceudvikling lægges vægt på, at den skal være mere målrettet praksis, co-teaching er et godt eksempel på en sådan fremgangsmåde.
  • Der bør prioriteres mere målrettet, hvad der er behov for, og der bør arbejdes med at sikre en bedre implementering og evaluering af indsatser. Der er tydeligvis ikke fulgt op i forhold til fx Kompetencehjulet, der ikke opleves som særlig brugbart af medarbejderne, i hvert fald ikke i forhold til alle børn i dagtilbud.
  • I forhold til landsbyordninger er der behov for, at de får en styrket adgang til eksterne ressourcepersoner. Endvidere er der behov for, at ansvarsfordelingen i den nye ledelsesstruktur bliver tydeliggjort, således at medarbejdere og pædagogiske ledere får en afklaring af de roller, der ligger i strukturen.
  • Der er brug for, at der udarbejdes en oversigt over, hvad der tilbydes i det tværgående samarbejde, samt hvilke muligheder medarbejdere og borgere har for råd og vejledning. I forhold til PPR kan der med fordel ses på, hvordan dens opgaveportefølje kan justeres, så de ønsker, der er om en større tilgængelighed af PPR medarbejdere i de enkelte institutioner, kan tilgodeses. Det kan i den forbindelse være relevant at se på konferencestrukturen og henvisningsprocessen.
  • I forhold til kommunikation på tværs i kommunen er der brug for, at medarbejdere og borgere oplyses om prioriteringer af og brugen af ressourcer på børne- og ungeområdet med henblik på at undgå fortællinger, der måske ikke er korrekte.