UdviklingOdder i VitaPark.

Iværksættercafé hos UdviklingOdder

09. august 2021

Kom og få inspiration til start eller udvikling af din egen virksomhed.

Vi har sammensat et program af korte oplæg fra fire spændende og meget forskellige lokale virksomheder, som vil fortælle om deres vej fra idé til egen virksomhed; hvorfor de startede, hvordan de greb det an, udfordringer, skuffelser og sejre undervejs.

Vi skal bl.a. høre:

  • ”Fra opfinder til succesfuld maskinfabrik” v. Ulla & Torben Ulriksen, Tiltman. 
  • ”Det skal kilde i maven!” v. keramiker Karoline Illum, som også er indehaver af Sondrup B&B. 
  • ”Himmelsk chokolade” v. Lisa Møller Langballe Madsen fra Chokoladehimlen.dk om køb af eksisterende webshop. 
  • ”Branding og bog” v. Tina Rosenvinge Mamsen fra Brand the Bird om start af brandingvirksomhed og samtidig udgivelse af bog.

Afslutningsvist vil der være et kort oplæg fra UdviklingOdder om vores tilbud til iværksættere.

Mødet er for dig, som gerne vil have inspiration til start eller udvikling af egen virksomhed – uanset om du er i gang eller går med drømmen om et selvstændigt arbejdsliv. Mødet er gratis, men kræver forudgående tilmelding via linket her.

NB: Vi følger de gældende regler i forhold til Covid-19.