skilt ved vejen med skriften "klar til et pust"

Klar til et pust?

24. juni 2019

Hver sommer stopper politiet alt for mange bilister på vejene, der har en for høj promille. Sommerens mere spontane fester med grillhygge, strandture, by- og havnefester betyder, at der er mange anledninger til at nyde alkohol. Desværre er der stadig for mange, der sætter sig bag rattet, selv om de er i tvivl om deres promille.

Odder Kommune deltager i den landsdækkende kampagne sammen med Rådet for Sikker Trafik for at nedbringe antallet af de trafikulykker, hvor spiritus er involveret. Budskabet til bilisterne er: ”Klar til et pust?”. Kampagnen skal minde os om, at hvis vi ikke er klar til at puste i politiets alkometer, så bør vi lade bilen stå.

Bilisterne vil møde budskabet i trafikken, hvor kommunen har sat plakater op i vejkanten. Det sker for at minde bilisterne om at aftale, hvem der kører hjem før det første glas.

Antallet af spiritusulykker med dræbte og/eller tilskadekomne er i perioden 2013-2018 faldet med cirka 23 % (kilde: Vejdirektoratet, 2019)

Hvor lang tid er jeg om at forbrænde alkohol?