musik på torvet

Koncert på Torvet

16. september 2019

Lørdagens dobbeltkoncert, den 14. september, med Vingard og Antiplanet foregik i høj sol og med dejlig street food. Der blev snakket byudvikling og byadfærd mellem koncerterne - hvad skal der til for at de knap 1000 forbipasserende i bymidten en lørdag slår sig ned på Torvet?

Blandt de, som slog sig ned på bænkerækkerne, var der enighed om, at det er dejligt med mad og drikke til koncerterne på Torvet. Folk vil gerne have flere street food boder, og også gerne nogle, der sælger gode råvarer - grøntsager, frugt, ost osv. til weekendens måltider derhjemme - måske også nogle kunsthåndværkere, der har brugskunst og andre skønne ting.

Så hvis du kender nogle udbydere, der gerne vil være med på Torvet om lørdagen, så send en mail til louise.holmegard@odder.dk. Og tag endelig en ven under armen til næste arrangement.

Kommende koncerter på Torvet:

Lørdag d. 21. september spiller Johannes Hieronymus og Yours Truly kl. 10:30-13.

Lørdag d. 5. oktober - verdensmålsdag - spiller to lokale kunstnere - Tine Mynster og Casper Breum kl. 10:30-13.

Lørdag d. 12. oktober spiller Silver og Jeanette Bonde kl. 10:30-13.