Hænder med maling på

Kreativ Skole kickstartes senere

30. april 2019

Startskuddet til etableringen af en kreativ skole i Odder Kommune bliver udsat. Det er ikke nok, der har tilmeldt sig den workshop den 11-12 maj, hvor rammerne skulle udarbejdes. Derfor er workshoppen aflyst, og Børne-, Uddannelse og Kulturudvalget tager fat om en ny proces efter udvalgets møde den 3. juni. Det kommer der mere information om senere.

Om Den Kreative Skole

  • Den kreative skole er ikke en almindelig skole, men en mulighed for at børn og unge kan udfolde deres kreativitet med spændende fritidstilbud.
  • Hverken placering, indhold eller betegnelsen "kreativ skole" er fastlagt endnu.
  • Odder Byråd har besluttet, at det kreative fritidstilbud skal være kommunalt medfinansieret. Tilbuddet skal være åbent for alle børn og unge i alderen 6-25 år og være tilgængeligt for alle på sammenlignelige vilkår som øvrige fritidstilbud i Odder Kommune.
  • Der er årligt afsat 300.000 kr. til det nye fritidstilbud til bl.a. lokaleleje, materialer og tilskud til selve aktiviteterne.