Kulturforening holder generalforsamling

22. januar 2020

Det bliver ikke en helt almindelig generalforsamling, da der er fokus på netværk, inspiration og oplevelser.

 

- Vi vægter det kreative frem for det formelle på generalforsamlingen, så man skal ikke holde sig tilbage, hvis man har lyst til at være med. Det bliver helt sikkert ikke kedeligt, siger Anna Birte Sparvath, der er formand for Odder Kulturforeningen.

Generalforsamlingen holdes på Odder Museum, og forstander Søren Møllgaard Kristensen fra Egmont Højskolen guider igennem aftenen, mens Jørgen Rønsbo vil stå for musik og fællessang ved klaveret.

- Jeg vil fortælle, om alle de oplevelser vi har haft i foreningen, siden vi blev etableret i januar 2019. Det har været rigtigt spændende, og der har også været oplevelser, der har givet sved på panden. Nu er er vi godt i gang. Jeg fortæller også om al den kultur, der er skabt af foreninger og andre, takket være de penge, der er blevet søgt fra kulturforeningen. Og så kommer jeg ind på, hvilke ønsker og drømme, vi har for 2020. Det bliver et spændende år, siger Anna Birte Sparvath.

Til generalforsamlingen er der også underholdning, og nogle af de aktører, som i årets løb har fået støtte til deres initiativer fortæller om deres aktiviteter. Det er bl.a. Odder Koret.

For at deltage i generalforsamlingen skal man være medlem af Odder Kulturforening. Det er gratis, og du kan melde dig til på foreningens hjemmeside. Odder Kulturforening har i dag 150 medlemmer, og der er plads til flere.

- Vi vil gerne være flere, så kom og vær med til generalforsamlingen og meld jer ind i foreningen, så vi sammen kan styrke kulturen i Odder Kommune, siger Anna Birte Sparvath.

Til generalforsamlingen bliver der serveret lækker mad, og der er mulighed for at købe et glas vin og få en kop kaffe/te.

Det færdige program bliver sendt ud til alle, der melder sig til, og der er sidste tilmeldingsfrist den 11. februar 2020.

Om Odder Kulturforening

  • Odder kulturforening blev stiftet den 31. januar 2019 og har ca. 150 medlemmer.
  • Børne, Uddannelses- og kulturudvalget har givet foreningen 250.000 kr. til kulturudvikling i Odder Kommune. Det er kulturforeningens ansvar at fordele pengene til kulturprojekter.
  • Læs mere  : https://www.odderkulturforening.dk/

Bestyrelsen for Odder kulturforening består af:

  • Anna Birte Sparvath (formand) – Privatperson
  • Steen Hattesen – Odder Musikskole
  • Allan Malver (sekretær) – Odder Bibliotek
  • Tine Mynster – Privatperson
  • Klaus Markmann – Odder Museum
  • Jørgen Rønsbo – Privatperson
  • Mikkel Bertelsen –  Privatperson.