mennesker samlet i en sal

Kulturforening tager næste skridt

10. maj 2019

Mødet holdes i Økologiens Have den 3. juni kl. 18-21.

- Vi har stiftet en frivillig forening, Odder Kulturforening, med ni bestyrelsesmedlemmer og ca. 100 medlemmer. Vi har drøftet en masse gode ideer og arbejdet med at få en strategi for foreningen på plads, så vi kan understøtte kulturen i Odder Kommune til gavn for alle, siger formanden for Odder Kulturforening Anna Birte Sparvarth.

Bestyrelsen har bl.a. udarbejdet en strategi med tre spor som foreningen vil præsentere på mødet.

- Vi skal skabe stærke oplevelsesrum, skabe gode kreative måde at styrke udfoldelsesområdet og være med til at danne netværk, hvor vi kan støtte og inspirere hinanden, siger Anna Birte Sparvath.

Foreningen har også oprettet en facebookside, der hedder Odder Kulturforening, som alle er velkomne til at følge. Derudover er der en lukket gruppe for medlemmer.

Få flere information om Odder Kulturforening på www.odderkulturforening.dk. Her kan du også læse, hvordan du bliver medlem. Alle medlemmer modtager en invitation til mødet.

 Se en video på Youtube, hvor formanden fortæller om foreningens arbejde.

Der er mulighed for at søge tilskud til kulturelle aktiviteter. Læs mere her.

Fakta om Odder Kulturforening

  • Børne, Uddannelses- og kulturudvalget har givet foreningen 250.000 kr. til kulturudvikling. Det er kulturforeningens ansvar at fordele pengene til kulturprojekter.
  • Odder kulturforening blev stiftet den 31. januar 2019 og har ca. 100 medlemmer.
  • Bestyrelsen for Odder kulturforening består af:
    Formand Anna Birte Sparvath – Privatperson
    Næstformand Stine Jylov – VitaPark
    Steen Hattesen - Odder Musikskole Sekretær og referant Allan Malver – Biblioteket
    Tine Mynster – Musiker
    Klaus Markmann - Odder Museum
    Jørgen Rønsbo - Korleder og privatperson
    Mikkel Bertelsen - Eriksminde efterskole og Privatperson.

Læs mere: www.odderkulturforening.dk eller på facebook: https://www.facebook.com/odderkulturforening/