ældre på plejehjem

Læs Odder Kommunes værdighedspolitik

20. december 2018

På byråødsmødet mandag den 17. december godkendte Odder Byråd en værdighedspolitik. Baggrunden for værdighedspolitikken er, at der i forbindelse med finansloven for 2016 blev afsat en pulje til værdig ældrepleje (Værdighedsmilliarden). Puljen er afsat til at understøtte udbredelsen og implementeringen af værdighedspolitikker i landets kommuner.

Den 27. juni 2016 godkendte Odder Byråd den første udgave af Odder Kommunes Værdighedspolitik. Politikken blev til i et samarbejde mellem byrådsmedlemmer, Seniorråd, Handicapråd, brugerrepræsentanter fra plejecentrene samt ledere og medarbejdere på ældreområdet.

Landets kommuner er forpligtet til at revidere politikkerne i år. De reviderede politikker skal indeholde de samme fem temaer (Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt En værdig død) og et 6. tema med overskriften ”Pårørende”.

I forbindelse med revideringen af værdighedspolitikken har der været en afholdt en workshop byrådsmedlemmer, Seniorråd, Handicapråd, brugerrepræsentanter fra plejecentrene samt ledere og medarbejdere på ældreområdet. Det er baggrunden for den nye politik, som også har været i høring i henholdsvis Seniorråd og Handicapråd, der har afgivet følgende høringssvar:

Læs det godkendte udkast til Odder Kommunes Værdighedspolitik.

 Seniorrådet: 
”Seniorrådet kan generelt godkende Værdighedspolitikken, men vil gerne påpege at politikken er tænkt som en politik for værdig ældrepleje. Seniorrådet er meget positiv i forhold forslag til nyt tema vedr. pårørende.”

Handicaprådet:
”Handicaprådet er meget begejstret for den reviderede Værdighedspolitik. Handicaprådet finder, at man med fordel kan præcisere målgruppen i forordet. Handicaprådet vil følge den kommende politiske proces, og håber at Værdighedspolitikken fremadrettet vil omfatte alle plejekrævende borgere, uanset alder og med eller uden handicap ”

Du kan se det arkiverede byrådsmøde på Odder TV. 

Logo for Odder NetTV

Uddrag af debatten i byrådssalen

Finn Thranum (V)
-  Vi har haft en workshop, hvor mange spændende folk var samlet og fik formuleret det nye emne "Pårørende" og fik justeret på de gamle emner. 

Niels Rosenberg (C)
- Det er rigtigt godt, når man kan samle så mange mennesker om at lave en værdighedspolitik. Det er virkeligt noget, der har betydning i kommunalt arbejde, når alle bidrager med noget. 

John Rosenhøj (O)
- En drillekommentar. Det er ikke regeringen, men Dansk Folkeparti der er kommet med forslaget. 

Marianne Hundebøll (F)
- Det er nogle spændende og gode snakke, vi har fået i arbejdet med politikken.