dame går ved en vej

Lokalråd samler på blafferpunkter

11. december 2018

Lokalrådene er ved at samle ønsker ind til, hvor der kan placeres blafferpunkter i Odder Kommune. Det sker efter at byrådet gav grønt lys til, at MTK-Udvalget kan arbejde videre med tanken om oprettelse af blafferpunkter i oplandet.

Lokalrådene har drøftet tiltaget, og der er bred enighed om, at det samfundsmæssigt er fornuftigt med samkørsel. Trafiksikkerheden er vigtig, og faste opsamlingspunkter nødvendige, men lokalrådene understreger også, at samkørselsordninger ikke må være en erstatning for offentlig transport men et supplement.

Har du en god ide til, hvor der skal være et blafferpunkt?
Så send en mail til Lokalrådene i Odder Kommune på randlevlokalraad@gmail.com eller lisbeth.bonde@outlook.dk inden den 6. januar 2019. Det er vigtigt, du oplyser så nøjagtig adresse som muligt på dit ønske til blafferpunkt.