Mange besøgte den nye Skovbakkeskole

Fredag eftermiddag i byfest ugen var der åbent hus på Skovbakkeskolen. Mange borgere benyttede sig af muligheden for at se den helt nye skole, inden alle eleverne på torsdag tager den i brug.

Skovbakkeskolens ledelse, repræsentanter for Odder Kommune, MT Højgaard og DEAS stod for en rundvisning og fortalte bygeriet.

Der er plads til 650 elever på den nye skole, der har kostet ca. 150 mio. kr. Det er dermed det største nybyggeri i kommunens historie. Den nye skole bliver indviet officielt til august/september med et større arrangement.

Sidste etape af projektet går nu i gang, hvor MT Højgaard bygger en helt ny integreret institution ved siden af skolen. Den åbner til januar 2018. Her er der plads til 100 børn.

Godt samarbejde
Skovbakkeskolen er et OPS, der betyder, at det er et offentligt privat samarbejde, hvor private aktører står for opførelse og efterfølgende drift og vedligehold. Samarbejdet er mellem Odder Kommune og konsortiet OPS Skovbakkeskolen, som er ejet af ejendomsforvaltningsselskabet DEAS og entreprenøren MT Højgaard.

Læs mere om Skovbakkeskolen