Eng

Naturtjek på landejendomme

28. maj 2021

Som ejer af en landejendom har man nu mulighed for helt gratis, at få gennemført et naturtjek, der kan sætte fokus på naturen på ejendommen og øge biodiversiteten. Initiativet udspringer af Odder kommunes biodiversitetsplan, hvor en af indsatsområderne er det åbne land. For at sætte fokus på og udvikle biodiversiteten på landet har  byrådet besluttet, at der i 2021 kan bruges 100.000 kr. på at gennemføre naturtjek på en række landejendomme.

Med et naturtjek får man besøg af en naturrådgiver som beskriver de konkrete naturværdier og giver gode ideer til, hvordan man værner om, og udvikler disse naturværdier.

Der findes flere typer Naturtjek, målrettet forskellige ejendomstyper, som:

  • Produktionslandmanden, både planteavler og dyreholder, der ønsker en grøn profil.
  • Mindre produktionslandbrug med dyrehold, grøntsags- eller frugtproduktion/direkte salg af
    produkter.
  • Ny på landet/små landbrug på max. 10 ha, som er købt for at nyde landlivet og udleve
    naturdrømmen.

Hvis du gerne vil have et udført et naturtjek på din ejendom, kan du søge om det ved at sende en kort beskrivelse af din ejendom samt en begrundelse for, at du gerne vil have udført et naturtjek. Ansøgningen sendes til merete.johannsen@odder.dk.

Ansøgningsfrist er den 20.juni 2021.