Niels Chr. Simmelsgaard

Niels Chr. Simmelsgaard overtager kulturen

21. juni 2021

Niels Chr. har siden oktober 2020 været leder af Musikskolen, og udtaler følgende om den nye opgave:

- Jeg er stolt og glad for den tillid der bliver vist mig, og jeg glæder mig - med lige dele ydmyghed og nysgerrighed - til samarbejdet med alle de gode og stærke institutioner, medarbejdere, foreninger, kunstnere og kulturaktører i Odder kommune.

Kulturområdet i Odder står lige nu over for nogle spændende udviklingspotentialer, og jeg tror på at samarbejdet på tværs af aktører i kommunen er helt essentielt for denne udvikling. Derfor vil jeg i den kommende tid inviterer mig selv på kaffe, og få gode ideer og drøftelser om hvordan vi i fællesskab kan udvikle Kulturen i Odder kommune, slutter Niels Chr. Simmelsgaard.

Niels Chr. overtager stillingen som Kulturchef efter Allan Malver, der også var biblioteksleder. Der forventes ansættelse af ny biblioteksleder i efteråret.