Ny asfalt er god for miljøet

13. august 2020

Før sommerferien indgik Odder Kommune en ny aftale vedrørende asfalten i kommunen. Den aftale blev indgået med Arkil, som allerede er i gang med at lægge ny asfalt, blandt andet på Ballevej. Men selvom asfalten måske ligner det meste andet asfalt, så er der alligevel noget særligt ved den. Den bliver nemlig lagt med en teknik, som hedder BSM.

Den korte forklaring på teknikken er, at Arkils maskiner fræser den nuværende asfalt op, blander den med varm asfalt en slags skum – bitumen hedder den – og så lægger asfalten igen. Det betyder at asfalten kan køres på næsten med det samme, og så betyder det en betragtelig mindre belastning af miljøet. Fordi asfalten bliver genbrugt, slipper man nemlig for at køre nye granitskærver til med lastbiler, og det betyder en 90 procent mindre udledning af CO2 i forbindelse med arbejdet. Samtidig tager det markant kortere tid, og derfor sparer man i sagens natur en del løntimer.

Du kan læse meget mere om BSM og Arkils arbejde her.