Ny lokal jobportal for frivilligt arbejde

04. november 2020

Det skal både være lettere at blive frivillig og finde nye frivillige i Odder og opland.
Derfor er Frivilligcenter Odder gået i luften med en ny lokal jobportal for frivilligt arbejde, der dækker hele Odder Kommune. 

- Vi har oprettet jobportalen Frivilligjob i Odder og opland på vores hjemmeside for at løfte frivilligheden i vores kommune. Som lokalt frivilligcenter er det vores opgave at gøre det frivillige arbejde synligt, få flere med i eksisterende og nye frivillige fællesskaber og i det hele taget støtte det lokale foreningsliv, siger Pernille Helbo, som er leder i Frivilligcenter Odder.

Bliv eventfrivillig

I den nye lokale version af Frivilligjob.dk, er der også tilknyttet et eventmodul. Her kan man melde sig på en mailliste, så man får til sendt en mail, når en forening har brug for frivillige til en tidsbegrænset aktivitet eller opgave. Men kan vælge mellem forskellige eventtyper, fx idræts- og sportsevents, kulturelle events og sociale events.

Invitation til alle lokale foreninger: Lær at bruge jobportalen

For at Frivilligjob i Odder og opland bliver en succes, skal den bruges af både foreninger og nye frivillige. Det vil Frivilligcenter Odder gerne hjælpe med, så vi inviterer til to gratis workshops, hvor foreninger kan lære jobportalen at kende og få gode råd til at skrive jobopslag, der virker.

  • Workshop 1: Mandag 9/11 kl. 16.30-18.00 i Pakhuset, Odder.
  • Workshop 2: Mandag 30/11 kl. 16.30-18.00 i Pakhuset, Odder.

Indholdet i de to workshop er det samme, så tilmeld dig den workshop, der passer bedst for dig.

Tilmelding via opslag på Frivilligcenter Odders Facebookside eller på post@frivilligcenter-odder.dk senest to dage før den workshop, du gerne vil deltage i.

 

Find den nye jobportal på Frivilligcenter Odders hjemmeside: www.frivilligcenter-odder.dk

 

Ved spørgsmål, kontakt venligst:

Daglig leder: Pernille Helbo

Telefon: 30 84 34 80

Mail: ph@frivilligcenter-odder.dk