Landskab ved Aalstrup

Ny sti med fortællinger på vej i Aalstup

25. september 2020

Grønt Partnerskab i Aalstrup har fået 439.556 kr. fra Nordea-fonden, der vil bidrage til at skabe mere aktivitet i den lille landsby Aalstrup. Med pengene kan Grønt Partnerskab i Aalstrup nu igangsætte deres projekt, der har været på tegnebrættet siden 2010.

Holger Lykke Andersen, Fuglekærgaard, lægger jord til en stor del af projektet, og glæder sig over, at projektet nu kan realiseres:

- Det vigtigste for mig er, at folk kan få lov til at komme ud og nyde naturen.

Etablering af afmærket sti med fortællinger om områdets natur- og kulturhistorie

I projektet etableres en afmærket sti med fortællinger om områdets natur- og kulturhistorie. Stien får udgangspunkt ved det gamle frysehus, hvor der også ligger et lille gadekær, som oprenses i forbindelse med projektet. Stien går forbi Fugle Dam og her bliver der anlagt en platform, hvorfra man kan undersøge søens dyreliv.

Fugle Dam i Aalstrup

Der opsættes også bord og bænke, så man kan nyde udsigten. over området. Med realisering af projektet håber Grønt Partnerskab i Aalstrup at bidrage til det lokale fællesskab og sætte landsbyen på det rekreative Danmarkskort.

60 mio. kr. til lokale fællesskaber

Grønt partnerskab i Aalstrup har modtaget 439.556 kr kroner i støtte fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje på 60 mio. kr., der uddeles til projekter, som styrker lokale fællesskaber og sammenhængskraften i mindre byer.

”Det syder og bobler ude i de små bysamfund, og med dette økonomiske rygstød får de mange lokale ildsjæle i Aalstrup ekstra mulighed for at sætte deres virketrang i spil til gavn for fællesskabet," siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter godt liv.

I alt får ca 150 mindre byer med 200-5.000 indbyggere støtte fra puljen til aktiviteter og fællesskaber.

Trampesti ved Aalstrup

Mere information

Se  også projektbeskrivelsen for Et grønt partnerskab i Aalstrup