Nyrenoveret skole bliver vist frem

Byrådet afsatte i 2017 midler til renoveringen af Gylling Skole & Børnehus. Dette arbejde er lige blevet færdig i de første dage af januar.

Derfor inviterer skolen til åbent hus fredag d. 26. januar 2018, kl. 14.00-15.30.

- Vi synes, at resultatet er blevet rigtig godt og rigtig flot. Vi vil derfor gerne invitere interesserede til at se resultatet ved et uformelt åbent hus arrangement, hvor vi byder på en kop kaffe, siger pædagogisk leder Erik Bjerrum. 

Ved det uformelle åbent hus arrangement vil nogle af børnene synge en ny Gylling sang, som skolens musiklærer har skrevet til lejligheden.