Odder ’angribes’ af gadeidrætsprojekt

Projektet er støttet af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og har til formål at synliggøre og videreudvikle de mange forskellige afarter af gade-idræt i Region Midtjylland.

Hvis du er vild med skateboard, parkour, breakdance, street soccer eller BMX, så kan du godt glæde dig til lørdag den 9. september, hvor DGI-projektet ’StreetAttack2017’ sætter Bymidten på den anden ende med et væld af street-aktiviteter. StreetAttack er en del af den store gadefestival i Odder By samme dag. 

”Vi rykker ind med den store pallette med street-kultur og gadeidrætter. Du kan selv prø-ve aktiviteterne på vores workshops, eller du kan fortabe dig i lækre tricks, skills og detal-jer fra nogle af de bedste gadeidrætsudøvere i Region Midtjylland,” udtaler Jeppe Dam Skriver, projektleder på StreetAttack2017.

Mad og skate
Ud over et væld af gadeidrætter kan besøgende – store som små, unge som ældre – også nyde en bid dejlig mad fra streetfood-køkkenet. Selvom eventen har fokus på gadeidræt, er alle interesserede velkomne til at kigge forbi på dagen.

StreetAttack2017 synliggør og understøtter streetkulturen
Det er DGI Østjylland, som står bag StreetAttack2017 med midler fra Europæisk Kulturho-vedstad Aarhus 2017. Karavanen besøger ni kommuner over hele Region Midtjylland. Initi-ativet er iværksat for at synliggøre og understøtte streetkulturen – ikke mindst i provin-sen.

”Stort set alle danske kommuner har et ønske om at skabe gode rammer og muligheder for gadeidrætten. Alle gadeidrætter er vokset ud af en undergrundskultur for nogle få udøvere uden for de organiserede foreningsliv, men i dag appellerer de til en broget skare af især børn og unge. Det vil vi gerne vise,” fortæller Jeppe Dam Skriver.

Derfor kom idéen om at etablere en street-karavane, der kører fra by til by med nogle af de bedste gadeidrætsudøvere i regionen, som sammen med de lokale udøvere fra hver kommune pumper streetkultur ud til lokalbefolkningen i kulturhovedstadens ånd.

Kommuner, foreninger og andre skal se potentialet i gadeidrætten
StreetAttack2017 skal med andre ord fremstille gadeidrætten og streetkulturen samlet, så den viser sin slagkraft, styrke og potentiale – lokalt som regionalt.

”Udover at skabe nogle fede events, er vores mål også, at kommuner, foreninger og an-dre interessenter får øjnene yderligere op for det potentiale, som gadeidrætten rummer, og starte en dialog om, hvordan vi kan understøtte den fremadrettet,” påpeger Jeppe Dam Skriver.

Derfor arbejder projektgruppen også på at etablere en ’street culture-klynge’ – en slags tværkommunalt netværk – der har til formål at samarbejde og vidensdele om, hvordan kommuner kan understøtte gadeidræt og streetkultur.

Værd at vide om StreetAttack2017

  • StreetAttack2017 i Odder afholdes lørdag den 9. september kl. 11-16 i Bymidten
  • Alle interesserede – små som store, unge som ældre – er velkommen til at kigge forbi. Der er ingen tilmelding. Det er bare at møde op.
  • Du kan blandt andet prøve skateboard, surfskate, breakdance, parkour, Scoot, street soccer, BMX, street basketball, graffiti-workshop m.m.
  • Du kan også få en anderledes smagsoplevelse fra karavanens street food-køkken, El Jefe
  • De fleste aktiviteter udbydes i samarbejde med lokale udøvere, foreninger eller communities, så der er mulighed for at prøve yderligere efter eventen, hvis du fal-der for en aktivitet
  • StreetAttack2017-karavanen besøger Hedensted, Horsens, Grenaa, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus
  • StreetAttack2017 arrangeres af DGI Østjylland, Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, de deltagende kommuner samt lokale udøvere, foreninger og communities