Grafik med at Odder Friviligfest er aflyst

Odder Frivilligfest er aflyst

06. marts 2020

Odder Kommunes kriseledelse og krisestab vedrørende coronavirus/COVID-19 var samlet efter, at Statsministeren fredag kl. 12.00 på et offentlig pressemøde i Statsministeriet opfordrede til, at man udskyder eller aflyser alle arrangementer med mange deltagere.

Anbefalingen går på arrangementer med mere end 1000 deltagere. Kriseledelsen besluttede på den baggrund at aflyse Frivillighedsfesten, der skulle være afholdt fredag aften med 750 inviterede gæster.

Kriseledelsen vurderede at deltagerantallet var så tæt på anbefalingen, at de var nødsaget til at tage dette skridt i bestræbelserne på at begrænse spredningen COVID-19 mest muligt både lokalt og nationalt.

Vi har i forbindelse med beslutningen tillige rådført os med beredskabet i Østjyllands Brandvæsen og meldingen var her, at vi med aflysningen gjorde det eneste rigtige.  

Priser vil blive uddelt på et senere tidspunkt. Hvordan er endnu ikke besluttet.