Odder Kommune blev den 1. april 50 års fødselsdag. I stedet for en traditionel fejring, blev det i stedet til en hyldest til det sundhedspersonale og beredskab, der arbejder med de ældre, sårbare, syge, og passer på Danmark under coronakrisen.
Borgerne blev opfordret til at flage, og som du kan se på ovenstående flagcollage, så modtog kommunen et hav af billeder af flagning rundt om i kommunen.
Samtidig var der fællessang via kommunens Facebookside, hvor der blev sunget sangene "Du kom med alt det, der var dig" og "Happy Birthday".
Se mediedækning
- Kommune fejrede 50 års fødselsdag trods corona: - Det skulle markeres, TV2 Østjylland
- To fødselsdage på en dag: Beboere på plejecentret er altid friske på en lille fest, Horsens Folkeblad
- Kæmpe tyvejagt, verdensmester, isolation af Tunø og 200 døde grise: Det foregik i Odder for 50 år siden, Horsens Folkeblad
Øvrige fødselsdagsarrangementer skubbes
For at markere jubilæet havde Odder Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg oprindelig afsat 250.000 kr. til forskellige aktiviteter. Heraf var der afsat 150.000 kr. i en jubilæumspulje som foreninger, frivillige og lokalråd kunne søge til at holde arrangementer eller aktiviteter, der i løbet af 2020 kunne skabe ekstra liv og sammenhængskraft i hele Odder Kommune. De arrangementer der stadig kan afholdes, vil blive arrangeret henover året.