Skovdalsvej 4 set fra vejen

PCR-test flytter til Skovdalsvej

02. september 2021

Fredag er sidste dag med PCR-test i Spektrum, da lokalerne ikke længere kan benyttes. Derfor har vi i samarbejde med Region Midtjylland ledt med lys og lygte efter nye lokaler, og dem har vi nu fundet.

Der er nemlig blevet justeret lidt på lokalerne på Skovdalsvej 4, så de nu kan bruges til testcenter, og derfor flytter Odders PCR-tests dertil fra mandag den 6. september. Åbningstiderne bliver dagligt mellem 9 og 16.

Nedenstående er opdateret den 26. oktober 2021

Hvis du fremover skal have foretaget en corona-test i Odder, så skal du have bestilt tid på forhånd. Det oplyser Region Midtjylland. Det nuværende system har skabt lange køer og utilfredshed, og derfor har regionen nu besluttet, at det fremover kun er muligt at blive testet med tidsbestilling.

Der vil fortsat være mulighed for PCR test uden tidsbestilling ved Region Midtjyllands øvrige teststeder.

Læs mere om coronatest og bestil tid her.