Personale er blevet klogere på demens

03. juni 2020

I Odder Kommune har det været et ønske at styrke vidensniveauet inden for demensområdet på tværs af alle personalegrupper hos Sundhed og Omsorg. Med afsæt i sin demensstrategi går den kommunen nemlig efter at være i front på demensområdet ved at levere tilbud til borgere med demens i høj kvalitet og baseret på den nyeste forskningsviden.

Demensprojektet, hedder ’Viden der giver livskvalitet – også når det er svært’.

Projektet er finansieret med 1,7 millioner kroner fra den nationale demenspulje, som Odder Kommune har søgt midler hos, samt 480.000 kroner betalt af kommunen selv.

Efteruddannelsen, som frontpersonalet har været på, er gennemført som et samarbejde mellem Odder Kommune og VIA University College.

Efteruddannelse med afsæt i forskning

Kompetenceudviklingen af medarbejderne har været særligt fokuseret omkring personcentreret omsorg med afsæt i forskningsbaserede modeller, der er ideelle inden for demensområdet. Desuden har der været fokus på at udvikle en fælles pleje- og omsorgskultur blandt alle ansatte hos Sundhed og Omsorg i Odder Kommune, så samtlige medarbejdere agerer ud fra en fælles forståelsesramme i mødet med borgere med demens.

Konkret er efteruddannelsen foregået ved, at VIA har leveret et kick out møde, et kursus i forandringsledelse samt diplommoduler, akademimoduler og tre AMU-kurser.

I slutningen af forløbet blev der tillige afholdt en workshop over tre gange for den gruppe ansatte, der havde været på kursus i forandringsledelse. Workshoppen havde til formål at gøre kursisterne bevidste om de forandringsprocesser, de oplevede i praksis samt at forankre den nye viden i det daglige arbejde.

Ifølge Jeanette Pilt Ulriksen, der er lektor og kursusleder ved VIA University College, er det helt unikt, at alle medarbejderne hos Sundhed og Omsorg i Odder Kommune er blevet efteruddannet, og hun er overbevist om, at det vil styrke samarbejdet medarbejderne imellem og smitte positivt af på omsorgsarbejdet.

De fleste kommuner ’nøjes med’ at sende få, udvalgte ansatte på efteruddannelse.

Ændrede arbejdsmetoder

Katrine Røntved Aaen, der har stået i spidsen for projektet i Odder Kommune, er ikke i tvivl om, at efteruddannelsen har givet medarbejderne ny viden og arbejdsmetoder, som har rustet dem til i højere grad at kunne arbejde fleksibelt og ud fra den enkelte borgers behov og ønsker.

”Før efteruddannelsen fokuserede vi også på at arbejde med personcentreret omsorg, men nu har vi fået en fælles omsorgskultur i Sundhed og Omsorg som gør, at medarbejderne i mødet med borgere med demens agerer ud fra en fælles forståelsesramme,” siger Katrine Røntved Aaen, der er uddannet sygeplejerske og kandidat i folkesundhedsvidenskab.

Et eksempel er, at medarbejderne nu i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes udfordringer, hvilket har skabt en god udvikling mellem borger og personale. En væsentlig årsag er, at det skaber ekstra tryghed for borgere med demens, når samtlige medarbejdere arbejder ud fra samme tilgang, og alle signalerer engagement, menneskelighed og dét at ville den enkelte borger.

Fællessprog blandt medarbejderne 

Selvom målet med den personcentrerede omsorg primært er at gavne borgerne med demens, har medarbejderne også fået gevinst af efteruddannelsen, påpeger Moni Pagh, der arbejder som ergoterapeut på et daghjem i en tværfaglig personalegruppe i Odder Kommune.

”Nu hvor alle os medarbejdere har været på efteruddannelse, har vi fået et fælles udgangspunkt for, hvordan vi arbejder. Det har givet en anden forståelse blandt os kolleger og har resulteret i, at det er meget nemmere at arbejde sammen nu, fordi vi har et fælles udgangspunkt,” fastslår Moni Pagh.

Hun forklarer desuden, hvordan der tidligere var en forventning i kommunen om, at borgerne skulle passe ind i de tilbud, kommunen havde i forvejen. Men nu hvor den personcentrerede tilgang i højere grad bliver anvendt, fokuserer alle medarbejdere i stedet på at tilpasse tilbuddene til den enkelte borger. 

Vi kan sætte os i borgernes sted

En anden medarbejder i Odder Kommune, der ligeledes er blevet efteruddannet, er Pernille Olesen. Hun er fysioterapeut på et plejehjem og for hende har kompetenceløftet betydet uendelig meget.

”Jeg har en stor interesse for demensområdet, og jeg føler ikke, at man nogensinde kan få nok viden på området, så jeg føler mig heldig over at blive efteruddannet,” siger Pernille Olesen.

Hun lægger, ligesom Moni Pagh, vægt på vigtigheden af den fælles teoretiske referenceramme, medarbejderne nu har fået på trods af, at de arbejder sammen i en personalegruppe med alt fra diætister og sygeplejersker til fysioterapeuter og sundhedspersonale.

”Før efteruddannelsen brugte vi altid bare almindeligt hverdagssprog i omtalen af borgerne på vores teammøder, men nu bruger vi teorier som Kitwoods blomst og VIPS-modellen på hvert teammøde. Dermed øver vi os i alle at bruge de samme teorier, hvilket vi kan gøre nu, fordi vi har samme grundviden. Det gør helt klart, at vi bedre kan sætte os i borgerens sted,” forklarer Pernille Olesen. 

En lang proces

Projektlederen fra Odder Kommune, Katrine Røntved Aaen, pointerer, at det det er en lang proces at implementere den nye viden fra efteruddannelsen.

Men hun er sikker på, at det er investeringen værd. Både for borgerne og for medarbejderne i kommunen.

”Arbejdet fortsætter, selv om selve projektet er slut. Det er først nu, hvor alle medarbejdere har gennemført kompetenceløftet, at vi for alvor skal til at forankre den nye viden til gavn for borgerne,” siger Katrine Røntved Aaen. 

Artiklen er skrevet af kommunikationsmedarbejder Anne Louise Pørtner fra VIA.