SAGN - En verden af fortællinger rammer Odder

SAGN er en koncert forestilling inspireret af historier om mennesker og livet i Odder og omegn. SAGN – En verden af fortællinger handler om de historier, som vi alle bærer rundt på, og som blot venter på at blive fortalt. Fortællinger, der trækker tråde til fortiden og til de drømme vi har om fremtiden.

I løbet af 2016 og 2017 har 700 børn, unge og voksne delt deres fortællinger med SAGNs kunstnere og musikere. Nu bliver kærlighedshistorier omdannet til dans, barndomsminder bliver til scenografi, flugthistorier til musik i et stort møde mellem forskellige kunstarter og 150 medvirkende borgere.

Opføres i remissen
SAGN opføres i den gamle remise ved Odder Banegård. Det er en bygning fuld af Odder historier og hvor Oddergrisen blev plejet og passet. Dørene åbner kl. 19.30.

Her kan du få en lille forsmag af hvad der venter dig:

Medvirkende

  • Sanger og komponist: Teitur
  • Operasanger og komponist: Andrea Pellegrini
  • Ensemblet Lydenskab: Karolina Leedo, Sofia Lind Pedersen, Mads Uldall-Jessen og Thea Vesti Pedersen
  • Teater Madam Bach: Pernille Bach og Christian Schrøder
    Komponist: Eyvind Guldbrandsen
  • Danser: Kirstine Hastrup
  • Scenograf: Rob van den Broek 
  • Borgere i Odder
    Enkelte tekster og Visuals af Ursula Andkjær Olsen og Signe Klejs
  • Film og film lydspor: Ketil Thaisen og Hans Sydow
  • Kunstnerisk leder: THEA Thea Vesti Pedersen
  • Projektledelse: Stine Jylov, VitaPark

Billetter
Billetter kan købes på Odderbilletten