Sindets Dag den 10. oktober

Den 10. oktober er Sindets Dag eller World Mental Health Day. På denne dag er dér verden over fokus på vores psykiske sundhed. I år er temaet mental sundhed på arbejdspladsen, og det er der en rigtig god grund til at have fokus på. For en stigende andel af danskerne bliver stressede eller får psykiske udfordringer på grund af et dårligt psyko-socialt arbejdsmiljø.

I Odder markeres denne dag af Vores Netværk og Rosenhuset, som sammen har planlagt et spændende program for dagen. Alle er inviteret til at deltage i hele eller dele af programmet.

Program:

Kl. 13.00. Åbning på Vores Netværk, Rosengade 47, med kaffe/the og kage.

Kl. 14.00. Præsentation af Odder Kommunes psykiatritilbud, herunder Vores Netværk, som er et netværksskabende kontaktsted.
V. Birgit Hansen, leder af Vejledning og Mestring.

Kl. 14.15. Foredrag med en bruger af Vores Netværk, som fortæller om sin vej til mestring af eget liv/ læringsproces. V. Mette Borch Rasmussen.

Kl. 15.15. Oplæg om Peer to Peer arbejdet, som er en metode, hvor psykisk sårbare, bruger egne erfaringer til at hjælpe andre psykisk sårbare. V. Thomas Ravn.

Kl. 16.00. Afslutning på Vores Netværk og for dem der gerne vil, tager vi sammen ned i Biografen til Sind Odders arrangement.

Kl. 16.30. Sind Odder lokalafdeling i Biffen i Odder.