Skoleelever planter skov

Skolebørn planter skov i Odder

08. oktober 2019

Klimabevidstheden er stor blandt børn og unge, og over alt har skolebørn vist deres bekymring for klodens fremtid. I Odder Kommune har naturvejledningen på Odder Museum i samarbejde med kommunens skoler derfor udarbejdet undervisningsmaterialet Byens Natur.

Her har det især været naturens mangfoldighed, der har været omdrejningspunktet og forskellige naturområdet er blevet undersøgt. Dette har mundet ud i, at man gerne vil gøre mere for naturen – og her kom ideen om skovplantningen ind.

Hundeskov valgt som sted for træplantning

Bestyrelsen bag Hundeskoven i Odder har længe ønsket at få plantet mere skov på deres areal. Museets naturvejleder, Ole Sørensen, kontaktede derfor Odder Kommune, om man ikke kunne forene de to ønsker: Skolebørn der ville gøre noget for naturen, og hundefolk, der gerne ville have flere træer og buske i deres hundeskov. Det var politikerne i Miljø-, Teknik-, og Klimaudvalget med på, og bevilligede midler til træerne fra Bæredygtighedspuljen.

Derfor plantede 150 skolebørn fra Parkvejens Skole, Vestskolen afdeling Vestermarken og Vestskolen afdeling Skovbakken 2000 træer og buske. Så i Odder har  børnene givet en hjælpende hånd til naturen, klimaet og biodiversiteten.

Se video fra dagen

Skolebørn planter skov
Klik på billedet for at se videoen på Youtube

Hundeskoven ligger på Højvænget 103 i Odder, og museets naturvejleder Ole Sørensen, opfordrer til, at slå et smut forbi og se resultatet.