Slut med tests ved VitaPark for denne gang

30. oktober 2020

Den har været velbesøgt, Region Midtjyllands røde testbil, og fredag formiddag blev de sidste sedler til køen til bilen delt ud. Dermed er det slut med besøg af testbilen i Odder for denne gang, da den bliver sendt til en anden kommune, som er hårdere ramt af coronasmitten end tilfældet er her i kommunen lige nu.

Det er dog stadig vigtigt at understrege, at det ikke betyder at coronasmitten er væk fra Odder Kommune, og det er stadig vigtigt at man følger regeringens retningslinjer, som du kan se herunder.