Coronavirus set forstørret

Smitten stiger igen i Odder Kommune

17. november 2020

 I det seneste døgn er der konstateret seks nye smittede. De seneste syv dage er tallet 26, hvilket giver en incidens på 113,8. målt pr. 100.000.

Dermed ligger Odder kommune på en plads som nr. 42 over de hårdest ramte kommuner i Danmark.

Folkeskoler ramt

Smitten har desværre også nået Odder Kommunes folkeskoler. På Vestermarken har tre elever og en medarbejder fået konstateret corona. I alt er fem klasser og en ansat derfor sendt hjem.

På Skovbakken er tre elever smittet med corona, og to klasser er sendt hjem.

Borgmester Uffe Jensen fortæller om coronasituationen:

- Jeg kan oplyse, at de fleste smittede er i Odder by. Men der er smittede rundt i hele kommunen og i alle aldersgrupper.

Vi er i daglig kontakt med Styrelsen fra Patientsikkerhed, og de mener ikke, at der pt. er behov for særlige indgreb.

I det hele taget har vi et godt samarbejde med sundhedsmyndighederne - og sammen med dem følger kommunens coronaberedskab situationen tæt.

Desværre er Corona noget, som vi skal forholde os til i lang tid endnu. Så min opfordring er at holde fast – også selvom I måske er blevet lidt coronatrætte.

Forhåbentlig kan vi se frem til en effektiv vaccine i det nye år. Indtil da så husk at supervåbnene stadig er at holde afstand og spritte hænder, og holde dig hjemme, hvis du føler dig syg, slutter Uffe Jensen.

Sundhedsmyndighedernes anbefalinger

Poster fra Statens Serumsinstitut om gode råd mod corona