Sommerens børneaktiviteter

Man behøver ikke at køre i mange timer for at finde frem til en masse spændende og sjove aktiviteter som børnefamilie. Gennem programmet i ActiveKid er det nemt at finde forskellige sjove oplevelser i nærområdet ved Odder og Horsens.

Programmet gælder fra den 23. juni-20. august, hvor der hver dag er aktiviteter.

Her kan man bl.a.

• komme i fængsel og følge en tidligere fanges fodspor
• fange fisk i et skønt, familievenligt naturområde
• være kreativ og udsmykke sin egen super flotte frisbee
• komme til åben færge, hvor man bl.a. kan komme med i maskinrummet, se navigations- og redningsudstyr - og høre nærmere om skibet
• tage på en dejlig skovtur i en hestevogn
• plaske rundt i svømmehal
• være ægte viking for en dag
• bygge sin egen robot
• selv udgrave et skelet
• og meget mere…

Inde i hæftet finder man en oversigt, som viser, hvornår de enkelte aktiviteter finder sted.

Er man heldig, kan man endda vinde et sommerhusophold.

Man kan finde ActiveKid-hæftet ved Turist I-spot-stederne i Odder Kommune, ved brochurereoler i Horsens Kommune, ved udvalgte aktivitetssteder samt online på www.activeKid.dk.


Direkte link: ActiveKid hæftet online