unge foran scene

Spot på unge og rusmidler

06. november 2019

Den 6. november var der SpotOn, som er en fælles indsats for at skabe et godt ungdomsliv i Odder Kommune uden rusmidler.

Igennem forskellig workshops og indslag satte arrangementet spot på, hvordan man kan reducere forbruget af rusmidler ved at øge den unges trivsel og selvværd.

Det er sjette år i træk, at arrangementet holdes for unge i kommunen. SpotOn er et samarbejde mellem FGU Sydøstjylland, Odder Kommune, EUX, Odder Gymnasium, Østjyllands Politi og Lions Club Odder.

Arrangementet blev holdt på Odder Gymnasium, hvor 300 unge fra forskellige uddannelsesinstitutioner deltager.

Ligesom i 2018 var det i 2019 foredragsholder Patrick Larsen, som holdt det fælles oplæg. Han satte fokus på, at vi skal tage ansvar for egne handlinger, og selv gøre noget for at skabe et godt liv. Tidligere oplægsholdere har været Julius Mygind, Ole Thestrup, Niels Roos (rapperen Niarn) og Silas Holst

- Vi samler kræfterne for en fælles indsats for at skabe et ungdomsliv i Odder Kommune med selvværd og trivsel, hvor unge har mulighed for at leve Det gode ungdomsliv - både i Odder Kommune og i deres videre færd, siger Finn Thranum, der er formand for Sundheds-, Social & Forebyggelsesudvalget i Odder Kommune.

Finn Thranum, retor Lars Bluhme og ungeværterne bød  velkommen på dagen. Ungeværterne var med til at sikre ungeperspektivet igennem dagen. Der er ungeværter fra både fra 10. klasse, gymnasiet og FGU.

Herefter var der forskellige workshops og et fælles oplæg om cybercrime.

Arrangementet er fra kl. 8.30 til 15.00.