​Spot på unge og rusmidler

Den 24. oktober 2017 samles kræfterne igen for en fælles indsats for at skabe et ungdomsliv i Odder Kommune med selvværd og trivsel, hvor unge har mulighed for at leve Det Gode Ungdomsliv.

Det er fjerde år i træk, at SpotOn afholdes for unge i Odder Kommune. SpotOn er et samarbejde mellem lokale uddannelsestilbud, Odder Kommune, Østjyllands Politi og Lions Club Odder.

Arrangementet holdes på Odder Gymnasium, hvor 300 unge fra Odder Produktionsskole, 10. klassecentret, E-team, EUX og Odder Gymnasium deltager. Ole Thestrup, rapperen Niarn og danseren Silas har tidligere gæstet SpotOn.

I år er det Julius Mygind, der kommer og holder et fælles oplæg. Julius mygind røg ud i et overforbrug af hash. Det startede allerede, da han var 14 år, og han blev uprovokeret overfaldet to gange. Hashen blev langsomt en afhængighed som førte til depression, social isolation og angst. Siden 2015 har Julius holdt foredrag om sin vej ind og ud af rusmiddelproblematikken.

Efterfølgende vil der være en række relevante workshops, bl.a. om trafik, rusmidler, sundhed, ensomhed, økonomi.

Lions Club Odder bidrager til finansieringen af dagen.

Program for SpotOn den 24. oktober på Odder Gymnasium

Kl. 8.15 – 8.30:
Velkomst ved borgmester Uffe Jensen og rektor Lars Blume

Kl. 8.30 – 9.45:
Oplæg med Julius Mygind

Kl. 10.00 – 11.00:
1. runde Workshops

Kl. 11.00 - 11.30:
Middagspause

Kl. 11.30 - 12.30:
2. runde Workshops

Kl.12.30 - 12.45:
Pause med forfriskning

Kl.12.45 – 13.45:
3. runde workshops