cykelryttere på bakke

Stort cykelløb på vej

15. maj 2019

Odder Cykel Klub afvikler i Kristi Himmelfartsferien -30. maj til 1. juni 2019, den 17. udgave Tour de Himmelfart. Tour de Himmelfart er et af Europas største cykelløb for drenge og piger i alderen 9-18 år. Løbet har deltagelse af ca. 750 ryttere fra mange forskellige nationer.

For at sikre en færdselsmæssig sikker afvikling af løbet, er det aftalt med Østjyllands Politi, at der etableres ensretninger på mange vejstrækninger på ruten.

I forbindelse med cykelløbet har beboerne i området modtaget følgende information om løbet, hvor man se, hvordan områderne bliver berørt af løbet.

- Vi håber på Deres forståelse, i de timer I bliver berørte af cykelløbet, og at I ved samme lejlighed har lyst til at kigge forbi målstregen og heppe på cykelrytterne, lyder det fra cykelklubben.

Læs mere om løbet og se nærmere på ruterne på www.oddercykelklub.dk/tdh