Testbilen takker af

03. december 2020

Da smitten steg i Odder Kommune for snart to uger siden, fik vi igen besøg af Region Midtjyllands røde testbil, som gjorde det muligt at blive testet uden tidsbestilling. 

Fra mandag d. 7. december bliver bilen sendt til andre kommuner, hvor smittetrykket er højere. Skulle smittetrykket igen stige, vil man vurdere om bilerne skal tilbage. I så fald kommer den til at holde ved Spektrum, da byggerier ved VitaPark kan gøre det besværligt at finde parkering til testbilen i området.