Kviktest ved VitaPark

Testtider i VitaPark udvides

12. april 2021

Det har hele tiden været muligt at få en kviktest for corona hver dag i VitaPark, men nu udvider Falck åbningstiderne, så det fremover er muligt fra 9.00 til 19.00 alle ugens dage.

Kviktest er et supplerende tilbud til regionens PCR-test, som lige nu foretages i Spektrum i Odder. Kviktesten foretages af private udbydere i samarbejde med Regionen og er som PCR-testen gratis for alle.

Kviktesten foretages ved den "nye" næsepodning, der kun skal få centimeter op i næsen. Dog skal prøven tages fra begge næsebor, og testen tager derfor et øjeblik længere, end den "gamle". 

Alle har nu valget mellem at modtage svar på SMS eller de kan alternativt blive og vente 20 min hvis de ønsker svar i papirform.

På SMS'en får man et link til prøvesvaret som er aktivt i 72 timer.

Adresse
Kapellet
Vitavej 51-53
8300 Odder

Om hurtigtest
Testen er uden tidsbestilling.
Alle fra 12 år kan testes. Dog skal børn på 12-14 år testes i følgeskab med en voksen.
Medbring dit sygesikring.

Hold dig orienteret om PCR-test og kviktest på Region Midtjyllands hjemmeside