Trafiksikkerhed på vej

Odder Kommunes byråd sagde mandag aften på byrådsmøde god for, at der skal sættes gang i trafiksikkerhedsprojekter i Hundslund og Ørting.

Byrådet har afsat 1,2 mio. kr. på anlægsbudgettet for 2018 samt 1,2 mio. kr. i hvert af overslagsårene 2019, 2020 og 2021, i alt 4,8 mio.kr. til trafiksikkerhedsprojekter på gennemfartsveje i landsbyer og mindre bysamfund. Det drejer sig om de tidligere amtsveje i Fillerup, Hov, Hundslund, Rørth, Saksild, Torrild og Ørting.

Cowi har efterfølgende udarbejdet en trafiksikkerhedsinspektion samt løsningforslag for gennemfartsvejene. 

På byrådsmødet besluttede politikerne at begynde med Hundslund og Ørting i 2018, og der blev frigivet 1,2 mio. kr. i overensstemmelse med budgetaftalen. Forvaltningen vil nu indkalde de to lokalråd til en drøftelse om tiltagene.

Se mødet på Odder TV

Se det arkiverede byrådsmøde

Logo for Odder NetTV

Læs referatet fra mødet