Unge søger unge til kunstprojekt i Odder

Kom og vær med nu – bygningen rives ned til efteråret
Formålet er at give unge et sted at mødes og skabe kunst sammen. Man kan bidrage med hvad som helst, om det er at svinge penslen, tage en kost, skabe en god stemning eller hvad man ellers kan finde på.

STÆMPEL er stedet der giver plads og mulighed for at udfolde sig i helt frie rammer, da bygningen skal rives ned i efteråret.

Projektet kan kun lykkes med hjælp fra en masse unge, så kom og deltag.

Fernisering d. 4. august
Arbejdet foregår indtil d. 4. august, hvor der er fernisering og alle er velkomne. Formand for Alternativet, Uffe Elbæk, kommer bl.a. forbi.

 Læs mere på STÆMPEL's Facebookside