Vaccination

Vaccination af borgere på 85+ i Spektrum

09. februar 2021

På fredag starter vaccinationen af målgruppen 85+ årige. Vaccinationerne vil foregå i Spektrum Hallen i Odder.

Der sendes løbende invitation til borgere i målgruppen, så hold øje med E-boks. Borgere der er fritaget for NemID vil modtage et brev med posten. I invitationen står beskrevet, hvordan man booker en tid til vaccination.

Pårørende opfordres til at hjælpe ældre, der har svært ved E-boks og NemID, med at booke en tid.

Tider kan bookes på www.vacciner.dk.

Har du brug for hjælp til booking, kan du ringe til 44 22 07 27 eller skrive til vaccinersupport@sundhed.dk.

Hvis du har brug for hjælp til transport, kan du kontakte Odder Kommune på telefon 87803700.

Der er cirka 500 borgere i Odder Kommune på 85+ år, som endnu ikke er vaccineret.