Tilflyttere bliver taget godt imod

Hvis man lige er flyttet til et nyt sted, er det rart at blive taget godt imod og blive introduceret til mulighederne i kommunen. 

Det er tanken bag, at Odder Kommune holder velkomstmøde for tilflyttere.

- Vi vil rigtigt gerne byde velkommen til alle de mange borgere, der vælger at flytte til Odder Kommune. Det er en stor beslutning at flytte til et nyt sted, men jeg er sikker på, at de bliver glade for at bo her. Med velkomstmødet giver vi borgerne en god start her, og jeg synes personligt, at det er hyggeligt at hilse på dem alle, siger borgmester Uffe Jensen (V).

I 2016 flyttede der mere end 1200 nye borgere til Odder Kommune. 

Velkomstmødet er :

Tirsdag, den 21. marts 2017, kl. 18.30 på Odder Bibliotek, Mejerivej 14, 8300 Odder.

Til velkomstmødet vil være en orientering om Odder Kommune og mulighed for at møde idrætsforeninger, skoler og daginstitutioner og kulturinstitutioner. Der vil også være lidt godt til ganen og mulighed for at møde andre tilflyttere.


Aftenens program

  • Velkomst
  • Fire indbyggere fortæller om at leve og bo i Odder Kommune
  • Orientering ved borgmesteren
  • Let anretning og caferunde

Under caferunden er der mulighed for tage en snak med kommunens mange kulturinstitutioner, idrætsforeninger, skoler og daginstitutioner. De glæder sig alle til at møde de mange nye borgere. 

Velkomstmødet er færdigt cirka kl. 20.00, men man er velkommen til at blive længere.

Tilmelding til mødet skal ske senest torsdag den 16. marts 201 til martin.hauge@odder.dk - med oplysning om antal deltagere og tlf.

Det er anden gang, at Odder Kommune holder velkomstmøde for tilflyttere. Sidste gang mødte der 60 borgere op til et hyggeligt møde. i Odder Kommune er vi meget optaget af at tage godt imod tilflyttere, og vil vil derfor gerne høre, hvordan vi kan gøre det bedre, når vi modtager nye borgere. Skriv til os med ros, ris og gode ideer på e-mail til udviklingskonsulent martin.hauge@odder.dk.

Læs mere om muligheder for at leve det gode liv i Odder Kommune her