børn lytter til musik

Verdens største musikfestival for børn blev fejret

03. oktober 2019

Klassisk musik, stomp, højskolesange og gospel. Der var alle former for musik, da skoleleverne i Odder Kommune var til Levende Musik i Skolen Festival torsdag. Eleverne var bl.a. rundt på skolerne, i Biffen og i Spektrum for at høre musik i alle former. Der var også forskellige musikalske aktiviteter, som eleverne var med til. 

Alle elever var til to koncerter og en anden musikalsk aktivitet. 

De Onde spiller koncert for børn i Spektrum Odder
Hør her et lille udvalg af koncerter forskellige steder i Odder - linket går til Youtube

LMS Musikfestival holdes en gang om året og denne gang, var det Horsens og Odder Kommuner, der sammen var værter for festivalen, der er verdens største musikfestival for børn og unge i skolen. Festivalen blev åbnet i tirsdags, og bliver i Odder afsluttet med en familiekoncert på Pakhuset torsdag kl. 16. Der har været mere end 32 professionelle musikgrupper på scenerne og 14.000 skolebørn på tilhørerrækkerne. I alt er der afholdt 200 koncerter. Desuden har der været festivalgæster fra ind- og udland, idet LMS også er en mulighed for at musiklærere, organisationsfolk, kontakter fra skoler og kommuner m.fl. mødes til musikalsk networking, inspiration, kurser og oplæg.

Læs programmet for LMS Musikfestival.

Læs om de sideaktiviteter eleverne deltog i. 

Fakta om Levende Musik i Skolen

  • Levende Musik i Skolen har siden 2007 hvert år arrangeret omkring 2000 koncerter om året, i alt 25.000 koncerter på skoler i Danmark og desuden flere steder i udlandet.
  • LMS er landets største koncertarrangør
  • Skolekoncertordningen tilbyder alle kommunens skolebørn mindst én koncertoplevelse med professionelle musikere på hvert klassetrin fra 0.-10. klasse
  • Ordningen er støttet af Statens Kunstfond
  • Levende Musik i Skolen er udpeget af Statens Kunstfond til at koordinere alle skolekoncerter i Danmark, herunder koncerter med basisensembler, symfoniorkestre og regionale orkestre
  • Internationale netværk. Levende Musik i Skolen deltager i nordiske og internationale netværk og har formandsposten i den internationale Young Audiences Committee
  • KulturCrew. Med inspiration fra Norge har LMS i samarbejde med Teatercentrum udviklet konceptet KulturCrew. Med ordningen bliver elever klædt på til at afvikle og få indflydelse på kulturelle arrangementer på deres skole.

Læs mere på LMS Musikfestival hjemmeside: musikitide.dk

Se en video (åbner i YouTube) med borgmesteren fra Odder Kommune Uffe Jensen og Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune samt børn fra Søvind og Hundslund Skoler. 

Flere nyheder om Levende Musik i Skolen-festival