Brevstemme til Europa-Parlamentetsvalget

Du kan brevstemme i Borgerservice på Odder Rådhus i den sædvanlige ekspeditionstid: mandag-onsdag kl. 10.00-14.00, torsdag kl. 10.00-17.00, fredag kl. 10.00-14.00.

Sidste frist for at brevstemme på Odder Rådhus er torsdag den 23. maj inden kl. 17.00.

Du kan også brevstemme på Odder Bibliotek i den betjente åbningstid, som er: Mandag-fredag kl. 10.00-17.00 og lørdag kl. 10.00-13.00.
Sidste dag for at brevstemme på Odder Bibliotek er onsdag den 22. maj inden kl. 17.00.

Husk at medbringe legitimation i form af sundhedskort, pas eller kørekort.

Valgkort er på vej

Valgkort udsendes til vælgere, der er opført på valglisten senest den 10. maj 2019.
Valgkortet vil være vælgerne i hænde senest tirsdag den 21. maj 2019.

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort senest denne dato, eller hvis der er forkerte oplysninger på valgkortet, kan du henvende dig i Borgerservice
på tlf. 8780 3333.

Du kan søge om at stemme i hjemmet

Hvis du ønsker at afgive din stemme i hjemmet, skal du søge om dette på et ansøgningsskema, som du kan få ved henvendelse til Borgerservice,
tilf. 8780 3333 eller pr. mail: borgerservice@odder.dk 

Skemaet kan også hentes her

På ansøgningsskemaet skal du skrive under på, at du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme til afstemningsstedet på
valgdagen.

Du skal have udfyldt og afleveret ansøgning til Borgerservice på Odder Rådhus senest tirsdag den 14. maj 2019.

Hvis du er i stand til at møde frem på afstemningsstedet, men hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme ind i selve valglokalet, har du normalt ikke ret til at afgive din stemme i hjemmet. I stedet har du mulighed for at afgive din stemme uden for valglokalet.

Mulighed for ændret afstemningssted 

Ansøgning om at afgive stemme på et andet afstemningssted i bopælskommunen skal indgives senest kl. 12.00, torsdag den 16. maj til vælgerens bopælskommune
Ændringen af afstemningssted skal være begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed.

Ansøgningsskema kan hentes her.